torsdag den 27. juni 2013

Student 2013



Wuhu! I tirsdags blev jeg endelig student. Kan slet ikke beskrive hvor glad jeg er, det jo helt vildt. Alle disse skønne mennesker ovenover kom og så mig få huen på, og havde alle taget de fineste blomster med til mig. Derefter spiste jeg en god frokost, med mine 3 veninder i ser til venstre ovenover, så var jeg ude og lave et studenter-photoshoot med min bedste veninde Kristine, dem får i at se senere! Kl. 18 fik jeg haven fyldt med endnu flere dejlige mennesker, både familie og venner og sluttede det hele af med en brag af en fest i byen. Nu venter der en masse glade studenter dage. Jeg skal nok forsøge at opdatere jer jævnligt, selvom den næste tid bliver travl. Men studenterbilleder får i snart! /C ♥

tirsdag den 18. juni 2013

Levis vintage shorts







Et lille tip: Flere steder i Aalborg er de begyndt at forhandle Levis vintage shorts, til rigtig billige penge. Jeg fandt selv dem her i Weekday til kun 250 kroner for godt 1,5 måned siden. 250 kroner?? Hvor får man et par ægte Levis shorts til de penge henne? Efterfølgende har jeg spottet dem både i Tiffany, Loftet og Modström, til omkring samme pris. Alle par er helt unikke, da de alle er vintage og derfor er der ikke et par som er helt ens! Så hvis du er hurtig skulle der være rig mulighed for, at også du kan komme til at rocke et par levis shorts denne sommer! God tirsdag til alle. /C ♥

 

 

mandag den 17. juni 2013

Kjolen fra i fredags



Jeg har fået et par spørgsmål til den kjole jeg havde på, både på instagram, her på bloggen og på facebook. Jeg har undersøgt om jeg kan finde et link til jer, men det ser desværre ikke ud til at lykkedes mig. Men jeg kan informere jer om at jeg købte min for små 14 dage siden i Aalborg, i den Gina Tricot som ligger inde i Friis. Den kostede kun 150 kroner, så den var jo virkelig et fund for pengene. Den sidder rigtig smuk på kroppen og har den flotteste udskæring i ryggen, hvilket i desværre ikke kan se på billedet ovenover hvor jeg har den på. Derudover er jeg vild med at den har lange ærmer, det gør den lidt anderledes. Jeg er sikker på jeg får den på igen, og så skal jeg nok få taget nogle ordentlige detalje billeder til jer. Hvis nogle af jer finder et link til den, må i gerne dele den i kommentaren, så jeg kan poste linket her på bloggen, til jer der gerne vil have fat i den! /C ♥

Husk du kan følge mig på instagram,


@Christinasverden

Project Openminded - Somersby

[goviral]

Somersby bliver helt sikkert fast inventar på bordene, til årets sommerfester. Der findes ikke noget bedre end én kold Somersby i sommervarmen, om det så er til maden til en grill aften, en tur på stranden eller en have fest. Selv har jeg sørget for at handle godt med Somersby ind til mine gæster til mit studentergilde, fordi jeg er sikker på det bliver et hit. Somersby er altid en sikker vinder!

Somersby har introduceret Projekt Openmindet, hvilket går ud på om man kan danse med sin drink dvs. sin Sombersby i hånden! Meget sjovt initiativ, og endnu sjovere er videoen ovenover, som beskriver "Projekt Openmindet" rigtig godt. Så se videoen ovenover, og afgiv din stemme på om du kan "dance with a drink in your hand?". 


Dette indlæg er sponsoreret

søndag den 16. juni 2013

Girls night









I fredags var jeg med mine veninder en tur i byen, for at fejre min søde veninde Anna er fyldt 18. Vi havde en super fed aften, som startede med god mad hos Anna og senere en fed bytur hvor vi fik fejret hende med manér. Ovenover ser i lidt billeder fra aftenen, og ja.. Vi havde det sjovt! Haha. Elsker sådanne aftner med veninderne! Min kjole er forresten ny og fra Gina Tricot, hvis nogle skulle være interesserede i en magen til :-) /C ♥

lørdag den 15. juni 2013

Finally, it is here







Tee Weekdays drengeafdeling, Jeans Just Female, Sko Asos, Taske Beck Söndergaard.

For snart en uge siden vidste jeg jer et sneak peek af dette outfit, og i får først resten nu... Pludselig blev jeg meget stresset med eksaminerne da de lå 2 dage i træk og måtte derfor ligge alt fokus der. Det blev til et 10 tal i psykologi og 7 i AT, hvilket jeg er meget tilfreds med! Nu mangler jeg bare Historie eksamen den 25 og så kan jeg kalde mig student!! Denne weekend holder jeg pause fra læsningen, og vil derfor forsøge at få lavet en masse planlagte indlæg til jer, så bloggen ikke går helt død når jeg bliver stresset igen.

Mit outfit er enkelt, men råt og samtidig meget behageligt. Sommetider kan jeg godt lide at klæde mig i meget enkelte farver, som sort/hvid outfits. Og jeg synes resultatet af min nye Tee fra Weekdays drengeafdeling, min cross-over taske fra Beck Söndergaard, sammen med et par klassiske sorte højtaljede jeans fra Just Female og mine hvide platforms sko fra Asos, var rigtig godt! Hvad synes i om mit outfit? C ♥

 

fredag den 14. juni 2013

Samsung GALAXY S4



Den nye Samsung GALAXY S4 ligner på mange punkter forgængeren, GALAXY S. Både udseendet og de unikke features, finder man på begge modeller. Hvis ikke du kender til modellen, kan du se en video her ovenover, med de lækre features og dens udseende! Men den nye GALAXY S4 er ikke bare en afløser, den er næste skridt i udviklingen af den ultra personlige Android smartphone. En af de væsentlige forskelle S4'eren har i forhold til S'eren, er kameraet. Hvilket er en af de vigtigste features på en telefon i følge mig selv. Med den nye Samsung er det blevet muligt at tage et billede og optage øjebliks lyde samtidig, ligsom det også er blevet muligt at kombinere frontkameraet og bag-kameraret samtidigt! Så skynd dig ind og læs mere og måske endda få fingrene i den nye telefon

 

Dette indlæg er sponsoreret




torsdag den 6. juni 2013

Sommer outfit







Kjole/Top Gina Tricot, Bandeau Gina Tricot, Cowboyjakke/Hoodie Envii, Sko Converse, Ur Asos.

Hej bloggen, håber i har haft en dejlig morgen! Jeg startede selv dagen med en tur i styrkecentret og nu sidder jeg og læser op til psykologi eksamen. Puha man bliver tung i hovedet af alt det læsning, men giver godt i sidste ende forhåbentlig. Jeg kan slet ikke vente til d. 25!!!

Her får i mit outfit fra forleden aften, hvor jeg var oppe ved min veninde Emma sammen med mine veninder Anna og Maria også. I kan se billeder fra aftenen her.  Både kjole/toppen og cowboyjakken er ny, jeg købte begge dele da Emma og jeg var i Aalborg i lørdags. Kjole/Toppen er fra Gina Tricot og kostede 250 kroner. Jeg synes den er rigtig fin, især fordi den har den fede detalje at den har så dyb en udskæring i ryggen og i siderne, så man kan bruge en bandeau under, som i kan se på billede 2, til at give det en rigtig fed effekt. Jakken, som er en mellemting mellem en cowboy jakke og en hoodie, er af mærket Envii og er købt i den forholdsvis nye Samsøe Samsøe butik i Aalborg til 450 kroner. Jeg er sikker på jeg bliver så glad for den! Hvad synes i om mit outfit? ♥

onsdag den 5. juni 2013

Èn mere til studenter ugen



Nøjjj, som det går med opdateringerne i dag. Jeg skulle have været oppe og styrketræne her til aften, men så lukker styrkecentret f..... allerede kl. 15, fordi det er grundlovsdag. Så surt! Nå, men så havde jeg jo lige 5 minutter til at opdatere bloggen, inden jeg skal tilbage til bøgerne igen ;-)

Jeg har købt kjolen ovenover til studenterugen og så tænkte jeg at jeg kunne inspirere jer andre læsere lidt som også bliver studenter, ved at vise jer den allerede nu. Jeg synes den er så smuk, og har de flotteste detaljer, og så sidder den bare så flot på kroppen. Den kan købes på Nelly her til kun 379 kroner, hvilket jo er vildt billigt. Et lille tip fra mig til jer : Køb den 1 nummer større, end hvad i normalt køber dine kjoler i. Den er meget lille i størrelsen og sidder helt tæt til kroppen. Jeg ville normalt bruge small, men skulle have denne i medium. Hvad synes i om kjolen? Og har i fundet nogle smukke kjoler jeg kan lade mig inspirerer af? Så link meget gerne til dem i kommentaren. /C ♥

Boys boys boys

 



Mange af de store bloggere, som Johanne Kohlmetz eksempelvis, tjekker drenge afdelingerne ud i diverse forretninger som både har en drenge og pige afdeling. Jeg synes Johanne er rigtig god til at finde fede items i blandt andet H&M's drenge afdeling som er rigtig fede til piger også. Da Emma og jeg så var i Aalborg i weekenden, tænkte jeg at jeg ville tjekke Weekdays drenge afdeling ud, hvilket jeg nu altid gør, fordi jeg har et crush på drenge tøj og altid drømmer om forstillingen om at købe mig fattig i tøj til min kæreste (som jeg ikke har). Men nu til sagen... Jeg fandt så den fede langærmede tee, til sølle 150 kroner! For det første er den virkelig behagelig at have på, og for det andet er den så fed til at par stramme sort jeans, et par sneaks og en cross-over taske. Ja den går faktisk til alt. Så jeg er sikker på jeg nok skal blive glad for den. Resten af outfittet får i en af de næste gange jeg holder 5 minutters pause fra eksamens læsningen, jeg har jo også en masse andet jeg skylder at vise jer. /C ♥

tirsdag den 4. juni 2013

New in: ALL STAR converse

 







For en lille uges tid siden løftede jeg sløret for mine nye Converse. Jeg lovede jer flere billeder og mere info. Så det får i her! Jeg er allerede blevet rigtig glade for dem, og er rigtig vild med amerikaner stilen de har i form af stjernerne. De kan kvikke et hvert kedeligt outfit op. Jeg købte dem på nelly.com, hvor de koster 700. Men den dag kunne man få 20 % derpå, hvilket var rart da det var okay meget for et par Converse. Hvis i skulle være fristede til at købe et par magen til, har i et link her. /C ♥

mandag den 3. juni 2013

Anmeldelse af Coolcos produkter



Volume Mascara her, Blush her, Eyeshadow her, Brush her

Jeg har været så heldig at få lov til at anmelde 4 produkter fra Coolcos.dk. Coolcos åbnede den første butik d. 24 september 2012, nu findes butikkerne mange steder i landet, og flere er på vej! Ligenu kan du finde en Coolcos butik i, Skanderborg, Rødovre, Odense, Kolding, Aalborg, Herning, Horsens og Fisketorvet. Coolcos har et bredt udvalg af forskelligt makeup til billige penge!

Nu til min anmeldelse...

Volume Mascara

Mit første indtryk af denne Mascara var, at den var svær at ligge på øjenvipperne i starten. Så jeg brugte den mascara jeg bruger til hverdag, bare lige for at gøre mine øjenvipper "stive" og så tog jeg ellers over med den nye Mascara fra Coolcos. Nu gav den en rigtig god volume og var god til at forlænge mine vipper, hvilket var den effekt jeg ønsker. Så alt i alt, synes jeg det er en god Mascara, i sær til en pris af kun 79 kroner.

Blush

Denne blush er jeg sikker på bliver en del af min faste makeup rutine, her igennem sommeren. Med et par strøg over kindbenene, gav det en rigtig flot glød i kinderne, og det så rigtig frisk ud, uden at blive for meget og for synligt som en traditionel kinderrød. Den fremstod meget naturlig, som hvis man havde siddet ude en aften og havde fået lidt røde kinder. Den koster forresten kun 49 kroner.

Eyeshadow

Jeg fik også lov til at teste denne mørke øjenskygge, som er perfekt til en tur i byen, hvor man er klædt i en smuk mørk kjole. Den giver en rigtig flot effekt, som en mørk skygge og jeg forestiller mig man kan blande den med en anden øjenskygge også. Øjenskyggen koster kun 39 kroner.

Brush

Denne brush var nok det produkt, jeg var mest positivt overrasket over! Dens børstehår var rigtig bløde, og var rigtig god til at påføre Blush'en flot på mine kindben. Den er jeg helt sikker på jeg bliver rigtig glad for og kommer til at bruge en del! Den kan du købe til kun 89 kroner.

Alle 4 produkter har jeg linket til ovenover, men husk du kan købe 100 vis af forskellige produkter på Coolcos.dk! Så tjek det ud hvis du har lyst til at forkæle dig selv med noget godt, men billigt nyt makeup! /C ♥

 

Dette indlæg er sponsoreret

Sommeraften

 











Mmh jeg havde virkelig en god dag i lørdags! Jeg lå ud med en tur til Aalborg sammen med min skønne veninde Emma, som også er hende i kan se mig sammen med på billederne ovenover. Vi skulle ud og shoppe det sidste til studenterugen og lidt sommer tøj også. Derudover hyggede vi med en masse tøsesnak, en lækker frokost på cafevi2, og nød det gode vejr. Og jeg skal lige love jer for at vi fik shoppet! Jeg fik købt så meget hjem, at jeg slet ikke ved hvilken måde der er mest overskuelig for mig, at vise jer det på, haha! Men da vi kom hjem, tændte vi op i bålet og nød aftenen med vores veninder Anna og Maria, og spiste dejlige jordbær med mælk.

Jeg elsker sådanne dage, og nu hvor jeg snart bliver student og har den ene eksamen efter den anden... Ved jeg at jeg nok ikke får flere af disse dage før efter den 25 juni hvor jeg får den røde hue. Derfor nød jeg det ekstra meget, og havde den dejligste aften. Det betyder også at jeg får mindre tid til bloggen,og den vil derfor nok blive forsømt en del den næste tid. Jeg har rigtig meget der ligger klar til jer, både new in, outfit og andre indlæg. Så det vil jeg prøve at få langt ud i mine pauser fra læsningen. Håber i har det dejligt. /C ♥