fredag den 3. august 2012

Blog anbefaling - When Wonders Collide

 







 

 
"Det er fedt at kunne tage del i gamle som nye trends, samt finde inspiration i andre menneskers personlige stil, og alt dette er vel et værk af moden" - When Wonders Collide



Kender du de to søde piger bag When Wonders Collide? Hvis ikke kan du komme til det nu. Længe har jeg fuldt de to piger og deres blog, og samme omvendt. Derfor har vi valgt at indgå i et samarbejde, og du vil nedenunder kunne læse en række spørgsmål, som de to piger, Tanja og Amalie har besvaret og på den måde lære dem at kende. Jeg kan love jer for at i ikke vil fortryde at tage et smut forbi deres blog, det vil helt sikkert fange jer! :-)



 


Beskriv jeres blog:

Bloggen When Wonders Collide er på papir en mode/livsstils-blog, men rummer en del mere end det efter vores mening. Bloggen er en stor blanding af cravings, eBay-fund, inspiration og indblik i vores liv og os som personer. Den er til for at give vores læsere stil-inspiration, gode tips, lækre fund og tilbud, og vi lægger samtidig stor vægt på at personliggøre indholdet og opfylde ønsker. I det hele taget vil vi bare så gerne dele ud af vores indtryk og skabe god inspiration til vores læsere ud af alt det, vi selv bliver inspireret af – hvilket ikke er så lidt, hvis vi selv skal sige det.

Hvorfor startede I med at blogge?


- Vi startede bloggen fordi vi nærmest flød over med gode ideer, som vi så gerne ville dele med andre. Vi var sikre på, der var andre der kunne have glæde af først og fremmest vores shopping-addiction, som medførte (medfører) en masse lækre fund og meget inspiration. Dernæst syntes vi, det kunne være sjovt at dele vores gymnasie-liv og livet som fattige studerende med andre og vi var begge meget tiltrukne af blogger-ideen. En dag var der en af os, der spurgte: ”hvaa, skal vi ikke lave en blog?” – og vupti, så var When Wonders Collide født.

Hvad er jeres største inspirationskilde(r)?

- Vi har så mange inspirationskilder, at det er svært at sætte fingeren på, hvad der er den største. Vi surfer altid en million blogs, og det er tit forskellige blogs uge efter uge. Det kan ændre sig meget om vores inspiration kommer fra blogs, sider som lookbook.nu, tumblr eller helt random mennesker på gaden. Vores største inspirationskilde må nok være hele internettet haha! Mindre kan vist knap nok gøre det.

Beskriv jer selv som mennesker:

Tanja:

Hmm. Jeg bliver altid beskrevet som hende den lille, skøre, hyper pige, og det er en beskrivelse jeg godt kan lide. Jeg elsker at skille mig ud fra mængden og siger oftest bare min mening – jeg er af den opfattelse, at enten kan folk ikke lide det, eller også er det lige præcis det, der gør, at de kan lide mig rigtig godt. Er en sød og livsglad pige, der elsker alt spontant og har absolut intet imod at te mig skørt for at have det sjovt. Til tider utålmodig og for følsom, but that’s life – bum, det må være Tanja.

Amalie:

Jeg er så skod til sådan noget her. Men bliver ofte beskrevet som væren altid glad og social, er sjældent I dårligt humør, og elsker at være omkring mennesker. Jeg er altid klar på at feste og give den gas, men elsker også at tilbringe en hel dag eller weekend hjemme på sofaen med en god serie og lave ingenting. Jeg er nok det man vil kalde et spontant menneske, jeg har ofte ikke så meget planlagt I løbet af min uge, men gør de fleste ting spontant. Mest af alt elsker jeg at have det sjovt, om det så betyder at jeg skal gøre mig selv til grin og te mig dumt, så må det være sådan, haha.

3 sjove facts om jer:

Tanja:

  1. Jeg er afhængig af sismofytter (slik i det hele taget…… men mest sismofytter)

  2. Jeg har boet 1 år i Las Vegas

  3. Jeg var engang ved at gå totalt ”scene-kid” pga. en ex-kæreste. Var SÅ tæt på at farve coon-tails i mit hår. Brrr!


Amalie:

  1. Er virkelig dårlig til at spare op. Har det med at bruge mine penge alt for hurtigt, hvilket resulterer i, at der kun lige er penge nok til husleje og betaling af regninger i starten af måneden. Ret dårlig egenskab til tider.

  2. Jeg elsker god mad og bruge tid på at lave mad. Kan sidde og kigge på madopskrifter timer, imens jeg savler over hvor lækkert det hele er, haha.

  3. Jeg har været et år på efterskole, hvilket var det absolut bedste år i mit liv. Men det kan stortset alle efterskolefolk nok også nikke genkende til.




3 ynglings-blogge:

Tanja: Der er så mange! Men lige for tiden må det nok blive:

- Angelica Blick

- Kenza

- Passionsforfashion

Amalie: Puuha, det er jo svært kun at vælge tre…

- Kenza

- Cath In The City

- Fashion Aesthetics

 

Hvad betyder mode for jer?

- Uha. I forhold til vores stil betyder moden ikke ret meget. Vi går begge i lige hvad der passer os. Om så vi selv er blevet påvirket af moden er nok en helt anden sag, og på den måde betyder mode jo en del. Det er fedt at kunne tage del i gamle som nye trends, samt finde inspiration i andre menneskers personlige stil, og alt dette er vel et værk af moden.

 

Ynglingsting i skabet:

Tanja: Mine ynglingsting er for det meste altid det der er helt nyt… sjovt nok. Lige nu vil det sige min maxi-kjole fra VeroModa og min lækre hat fra H&M. Ellers er min all-time favorite mine Jeffrey Campbell Lita sko, som ALDRIG vil blive overskrevet på min ynglingsliste. Dem og så min gamle bandana, som jeg har en tendens til at have i håret lidt for ofte, hæhæ.

Amalie: Mine ynglingsting er oftest også det nyeste. Kan slet ikke finde en ynglingsting, er jo så forelsket i det hele. Men mine sko, mest stiletter er altid højt på ranglisten, sammen med mine sorte højtaljet shorts fra H&M, som man kan have på til alt. Ellers må det lige nu være min nye trøje fra Zara og min H&M hat, som Tanja også har en af.

Bekriv jeres stil:

Vi synes det er super svært at beskrive vores tøjstil hver i sær… Egentlig minder vores stil meget om hinandens, vi har meget ens tøj og falder ofte for det samme. Vores stil må være en blanding af nye trends og det som vi kan lide. Hvor u-modeblogger agtigt det så end er, kunne det egentlig rende os et vist sted, om tøjet er på mode, hvis bare vi elsker det, men samtidig er en del af vores klædeskabe fyldt med nuværende trends. Vi er begge ret vilde med boheme-looket og elsker gamle vintage-ting til at peppe outfittet up, men udover det kan vores stil være meget forskellig og kan ændre sig gevaldigt hele tiden.

Ordet er frit:

Du vil også på bloggen kunne finde DIY’s og giveaways, og især DIY’s er vi meget opsatte på at skulle have mere af i fremtiden. Vi elsker at lege med forskelligt tøj og skabe noget helt unikt som ingen andre har, så der kommer en del eksperimenter ud af det. Indtil videre er det blevet til en del toppe med forskellig rygudskæringer, frynser og galaxy-print, glitter-pumps, shorts med nitter og lige nu sidder vi spændt og venter på at lave flere med bl.a. dip-dye og en masse smykker.

Vi håber i kan lide det i ser – og i så fald, at i vil følge med på bloggen!

 

I kan følge When Wonders Collide her:

Facebook: www.facebook.com/whenwonderscollide

Blogloving: http://www.bloglovin.com/blog/3889313/when-wonders-collide

 

 


0 kommentarer:

Send en kommentar